§ 1. | Foreningens navn er R.O.I.s venner, med hjemsted i Rask Mølle. |
§ 2. | Foreningens formål er at skaffe midler til støtte for ungdoms og idrætsarbejdet i Rask Mølle og Omegns Idrætsforening. |
§ 3. | Medlemmer af R.O.I.s venner, er R.O.I.s aktive medlemmer, samt R.O.I.s venners støtte medlemmer, med gyldig medlemskort. |
§ 4. | Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 6 medlemmer. Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. For at en gyldig bestyrelsesbeslutning kan tages, må mindst 3 bestyrelsesmedlemmer være tilstede, og deltage i afstemningen. |
§ 5. | Bestyrelsen disponerer over foreningens midler i henhold til foreningens formål, og træffer alle bestemmelser vedrørende dens virksomhed. |
§ 6. | Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Der afholdes generalforsamling 1 gang årligt i februar måned. På generalforsamlingen er formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer på valg eller kassereren og 2 bestyrelsesmedlemmer. For at være valgbar til bestyrelsen skal et medlem være mindst 20 år og have fast bopæl i en rimelig naturlig afstand af Rask Mølle. Beslutninger på generalforsamlingen vedtages ved simpel stemmeflerhed. Afstemningen foregår ved håndsoprækning medmindre bestyrelsen eller mindst 3 medlemmer forlanger skriftlig afstemning. – Til vedtægtsændringer kræves en majoritet, på 2/3 af de afgivne stemmer. – Generalforsamlinger indvarsles med mindst 8 dages varsel, ved annoncering i den lokale presse. |
§ 7. | Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen anser det for nødvendigt, eller når mindst 25 medlemmer skriftligt indgiver begæring herom. |
§ 8. | Foreningens regnskab revideres af to revisorer, der vælges på generalforsamlingen i februar, og afgår skiftevis hvert andet år. Foreningens regnskab følger kalenderåret. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab på generalforsamlingen. |
§ 9. | Foreningens opløsning kan kun foregå, når beslutning herom vedtages på to generalforsamlinger, der afholdes med mindst 14 dages mellemrum. På den første generalforsamling skal opløsningen vedtages med mindst 3/4 af de afgivende stemmer. Ved den 2. generalforsamling er almindelig stemmeflerhed tilstrækkeligt. Ved opløsning overgår foreningens midler til Rask Mølle & Omegns Idrætsforening. |
§ 10. | Er der i paragraffernes tekst noget, der ikke er dækkende, er bestyrelsens beslutning, gældende. |
Rask Mølle februar 2008